Skovvangsvej 209

Skovvangsvej 209 er en nyrenoveret storvilla fra 1897 med bevidst kontrast mellem facaden, fastholdt i oprindelig historicistisk stil med tårn og palævinduer, og den moderne indretning.

Villaen indeholder fem lejligheder fra 65-100 m2 med 3,10 meter høje rum. To i stuen, to på 1. sal og en større penthouselejlighed på 2. sal. Lejlighederne i stueetagen har fået væggene efterisoleret, så de fremstår som et “panel” der friholder stukloftet, som er blevet genetableret i den oprindelige stil. Den ene stuelejlighed har stor havestue der minder om et orangeri med trappe ned til haven. På første sal er lejlighederne kopier af stuen, men med træterrasse i stedet for havestue. Der går en trætrappe op til 2. sal, som består af den 107 m2 store penthouselejlighed med to værelser og toilet seks trin nede ude i tårnet.

Alle lejligheder er moderne indrettet, med eget køkken og badeværelse og dertilhørende parkeringsplads. Villaen har desuden stort fællesareal og have.